FAQs

Hvad koster en reparation af kaffemaskine eller røremaskine?

Prisen på en professionel reparation af køkkenmaskiner og kaffemaskiner afhænger af både maskinens mærke, fejltype og om der skal bruges reservedele.

Reparation af:

  • KitchenAid røremaskine: typisk mellem 900–1.150 kr.

  • Kenwood røremaskine: typisk mellem 1.200–1.675 kr.

  • Ankarsrum røremaskine: typisk mellem 1.000–1.600 kr.

  • Teddy Varimixer røremaskine: typisk mellem 2.450–3.200 kr.

  • DeLonghi kaffemaskine: typisk mellem 1.150–1.675 kr.

  • Sage kaffemaskine: typisk mellem 1.350–2150 kr.

  • Siemens kaffemaskine: typisk mellem 1.150–1.675 kr.

  • Mindre reparationer og serviceeftersyn (fx udskiftning af sliddele eller justering): ligger ofte på 450–675 kr.

Maskiner i den højere prisklasse koster generelt mere at reparere, da både reservedele og den tekniske opbygning er mere komplekse.

👉 Kontakt os med oplysninger om din kaffemaskine eller røremaskine, så giver vi dig en konkret pris. Vi bestræber os altid på at svare samme dag.

Hvordan er processen for reparation?

Efter at du har udfyldt kontaktformularen skal du:

  1. Indlevere din maskine (med navn på) enten i pakkeshoppen i Valby, eller direkte i vores døgnboks ved værkstedet i Lille Skensved.

  2. Når vi har fejlsøgt maskinen kontakter vi dig angående pris.

  3. Beslutter du at få lavet maskinen - så skal du blot vente på at vi sender en sms om at den er lavet og du vil kunne afhente maskinen igen der hvor du indleverede den.

  4. Fravælger du reparation kan du blot komme og hente maskinen igen eller donere den til os, så bruger vi den til at give andre maskiner nyt liv.

Hvor indleverer jeg min maskine?

Vi har to muligheder for indlevering af din maskine:

Slikhytten
Roskildevej 150
2500 Valby

Eller

Værkstedets døgnboks
Baunebjergvej 2
4623 Lille Skensved

Gratis fejlsøgning af din kaffemaskine eller røremaskine

Hos os får du altid gratis fejlsøgning af din maskine – uanset om det er en kaffemaskine, røremaskine eller anden køkkenmaskine. Det betyder, at du ikke skal bekymre dig om, hvorvidt det kan betale sig at få din maskine repareret.

Vi ved, at mange kunder står i tvivl: “Hvad koster det at reparere min KitchenAid eller DeLonghi – og er det pengene værd?” Med vores service får du svaret helt uden omkostninger.

Hvis reparationen viser sig at blive for dyr, betaler du ingenting for fejlsøgningen. Til gengæld får du vished og kan træffe en beslutning om at købe en ny maskine med god samvittighed – uden at have spildt penge på en undersøgelse.

👉 Vores mål er at gøre det til en no-brainer at vælge reparation frem for at smide ud og købe nyt.

Hvor lang tid tager en reparation af kaffemaskine eller røremaskine?

Tiden for en reparation af kaffemaskine eller røremaskine afhænger af flere faktorer – især om der skal bestilles reservedele, og hvor maskinen er indleveret.

Hos os har vi langt de fleste reservedele på lager til populære mærker som KitchenAid, DeLonghi, Kenwood, Siemens og Ankarsrum. Det betyder, at vi i mange tilfælde kan reparere din maskine hurtigt – uden at du skal vente på bestilling fra producenten.

  • Indlevering i Valby pakkeshop: Vi afhenter kun én gang om ugen. Derfor skal du regne med en reparationstid på ca. 10–14 dage.

  • Indlevering direkte på vores værksted i Lille Skensved (mellem Køge og Solrød): Her kan vi oftest reparere din maskine hurtigere – typisk inden for 2–5 dage.

Har du en hastesag – fx hvis din KitchenAid røremaskine eller DeLonghi kaffemaskine skal bruges hurtigt – så ring til os på 📞 36 95 33 66 for at høre om ekspresreparation.

👉 Med reservedele på lager og mange års erfaring sikrer vi, at du får den hurtigste og mest professionelle service – så du ikke skal undvære din maskine længere end højst nødvendigt.

Hvad laver I ikke?

  • Hårde hvidevarer

  • Møbler

  • Computere og telefoner

  • Maskiner til under 1000 kr. (nypris)